Det er ikke et epos om verdenshistoriens største slag, som i 1942 udspillede sig ved Stalingrad, der sættes i scene Turbinehallernes rå spillerum. Det er noget langt mere skræmmende.

Stalingrad handler om de smertefulde ar, som slaget efterlod i de fysisk og psykisk invaliderede krigsveteraner. Al krigens gru og meningsløshed kogt ind til en ætsende essens, der stadig flyder fra krigens sår.

"Det interessante ved dette stykke dramatik er ikke, at Howard Barker tager udgangspunkt i slaget ved Stalingrad – det har mange gjort før ved at beskæftige sig med det politiske eller det historiske", fortæller instruktør og scenograf Jacob F. Schokking. "Det interessante er, at han tager udgangspunkt i det menneskeligt varige – i smerten. Om smerten kan man ikke sige noget generelt – hvert menneske har sin personlige, absolutte smerte. Derfor vælger Barker den individuelle optik – et enkelt menneskes smerte. Ved at belyse dette gennem teater og musik kan man komme fra det individuelle til det alment menneskelige. Det digteriske udsagn skaber betydningen, og musikken taler til publikums følelser – musikken understøtter og fremhæver det følelsesmæssige spektrum. Det, mit arbejde som instruktør går ud på, er, at formidle denne sammensmeltning af tekst og musik gennem handling og billeder".

Jacob F. Schokking har til forestillingen skabt et bagtæppe af video- og computergrafik med drabelige slag, krigsmaskiner og flashbacks, der fungerer som en effektfuld, kaotisk og poetisk del af scenografien.

Stalingrad blev uropført på Det Kongelige Teater i 2002 som et musikdramatisk værk med libretto af englænderen Howard Barker og musik af komponisten Kim Helweg.

Ny i rollen som de kødelige kys-o-gram er Sarah Boberg, der har overtaget rollen fra Trine Dyrholm. Sarah Boberg spiller som enlig skuespiller op mod seks operasangere, to pianister og lyden af den Helwegs kraftfulde orkestermusik.

Hovedrollen som krigsveteranen Ragusa, der ved urpremieren var besat af den tyske tenor Werner Hollweg, besjæles i denne opsætning af Ole Hedegaard. Den 58-årige tenor har været tilknyttet Det Kongelige Teater siden 1970 og er en af teatrets fineste karakter-sangere.

Engelsk teaters uartige dreng, dramatikeren Howard Barker, har skrevet librettoen til forestillingen. Barker har flere gange tidligere været spillet på Det Kongelige Teater: I 1994 iscenesatte Klaus Hoffmeyer I tilfælde af, i 1996 var det igen Klaus Hoffmeyer, der instruerede Scener fra en henrettelse. I 1997 var Rædsel for natten på repertoiret i Emmet Feigenbergs iscenesættelse, og som en del af Kulturbro 2000 producerede Det Kongelige Teater i samarbejde med Malmø Dramatiske Teater den tosprogede forestilling Animals in Paradise.

Samarbejdet mellem Howard Barker og den danske komponist Kim Helweg er affødt af deres tidligere frugtbare samarbejde om iscenesættelsen af Barkers skuespil Wounds to the Face i dramatikerens egen iscenesættelse i Kanonhallen i 1999. Helweg blev her bedt om at komponere et stykke for to klaverer som en integreret del af Barkers iscenesættelse. Mødet mellem komponist og forfatter førte til planerne for et egentligt musikdramatisk værk, som forholder sig til et fælles fascinationspunkt for begge parter: Slaget om Stalingrad. I Stalingrad bygger Helweg videre på brugen af to klaverer: Her danner de to klaverer i orkesteropstillingen en tværgående akse, som sangerne fysisk og tonalt bevæger sig imellem.

Multikunstneren Jacob F. Schokking er medstifter af teater-produktionsselskabet Holland House, som tog navn efter Schokkings første projekt opført i Østre Gasværk sammen med billedkunstner Ane Mette Ruge. Schokking debuterede i 1999 på Det Kongelige Teater med en Brecht/Weill-aften med bl.a. De syv dødssynder i Stærekassen. Forestillingen blev sat op igen i januar 2001. Med Holland House har Schokking lavet Der Besuch (1990), produceret i samarbejde med Det Kongelige Teater og opført på Charlottenborg, operaen Gylden storm på Willumsens museum/Kanonhallen (1992), SoapOpera på Den Anden Opera (1995), Public Secret på Edison (1995), Nuit des Hommes i Musikteatret i Albertslund (1996 og 2000), Der Kaiser von Atlantis på Statens Teaterskole (1998) og Manifest i Kanonhallen (2000). I juni i år opsatte han Neither – en opera i 1 akt – i samarbejde med Radiosymfoniorkestret i Radiohusets koncertsal.